Sdr. Herreds Kraftvarmeværker - det fleksible varmeværk

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker kan formentlig bryste sig med at være et af de mest fleksible varmeværker i landet når der tales om brændselsvalg.

Allerede forud for tilladelse til at bruge biomasse havde værket fået lov til at købe varme produceret af biogas på det nærliggende biogasværk i Sindbjerg, så man var allerede i gang med at bruge grøn VE Energi.

Som ét af de 35 varmeværker som i første omgang fik lov til at skifte fra naturgas som brændsel til biomasse foretog bestyrelsen et strategisk valg, man vil fremadrettet ikke længere være bundet til et brændsel.

Omstillingen har nu taget fart, et halmværk er etableret i Øster Assels, i Ørding er man nu snart klar til at modtage overskudstræ fra KPK Døre og Vinduer som i pilleform afbrændes, og i Frøslev er det et traditionelt træpillefyr der klarer opvarmningen.

Næste skridt er anvendelsen af varmepumper flere steder, gerne både i forbindelse med udnyttelse af vindmøllestrøm fra gamle vindmøller, men også gerne i et samarbejde med Limfjordens Bio Energi. Alt i alt fremstår Sdr. Herreds Kraftvarmeværker nu som et fremtidssikret varmeværk som har fokus på miljøet med en meget stor grad af Co2 neutrale brændsler, og ikke mindst med en meget rimelig varmepris.

Det er vores mål, at vi med tiden udelukkende kan overgå til grønne, vedvarende energikilder. Det var ønsketænkning for år tilbage, nu er det hele meget tæt på at være virkelighed, - denne gang med Folketinget som medspiller. 

Det Fleksible Varmevaerk

Klik på billedet for stor illustration.