Om os

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

Tankerne om fjernvarme på den sydlige del på Mors blev udtænkt af Naturgas Midt/Nord og Morsø Kommune. Tanken var at vise, at det var muligt at etablere fjernvarmeværker i små landsbyer, - byer som efter det dagældende koncept var for små til fjernvarme, men hvor fællesskabet skulle løfte opgaven.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA blev formelt stiftet i december måned 1992, forinden var der lavet et stort forarbejde af lokale ildsjæle forankret i foreninger i de 6 landsbyer. Et kuriosum er navnet Sdr. Herreds Kraftvarmeværker som opstod i landbyen Frøslev som ikke fandt at de var en del af Sydmors, men var Midtmors. Historisk var Mors dog delt i et Nørre Herred og et Sønder Herred, og Frøslev var en del af Sønder Herred hvorfor det var naturligt at inddrage dette i navnet.

På baggrund af det lokale engagement godt hjulpet af såvel kommunen som naturgasselskabet afgav langt over 600 forbrugere i de 6 landsbyer en tilmelding til at modtage Fjernvarme. Dækningen var ca. 85% af hele den mulige varmemængde i landsbyerne.

Oprindelig var tanken at bygge 6 ens værker i hver af landsbyerne, men beregninger viste dog at det kunne betale sig at samle byerne Karby, Redsted og Hvidbjerg under et varmeværk, og værket kom til at ligge i Hvidbjerg. Der afholdtes licitation hvor vinderen blev LR Entreprise A/S, oprindelig Landsbyenergi A/S, men nu en del af Løgstør Rør. De 4 varmeværker blev bestykket med 6 gasmotorer, af typen Jenbacher 326. Prisen blev kr. 66 mill. som på daværende tidspunkt var det største anlægsprojekt på Mors. Faktisk var prisen ca. 15 mill. billigere end forventet hvilket skyldes opløsningen af et ulovligt rørkartel som ellers havde floreret på markedet kort forinden.

De 4 varmeværker blev opført, og de i alt ca. 24 km. rørledning blev nedgravet. En hel del af arbejdet blev udført at lokale håndværkere således at en større del af entreprisesummen faktisk blev på Mors.

Opstarten blev præget af at mange forbrugeres anlæg ikke umiddelbart var egnede til fjernvarme, og der måtte foretages en række tilretning, endvidere var der defekte ventil, utætte varmeveksler og energimålere som drillede meget. Flere år gik inden alle forbrugere havde den nødvendige varme, og alle installationer fungerede. Rent faktisk måtte varmeværket betale en del af de forbedringer som blev nødvendige hos forbrugerne.

Efter 4-5 års drift kørt alt det tekniske perfekt, men så var det i stedet folketingspolitikerne som kom i vejen med en ændret afgiftspolitik. Fra værkets start var det sådan at brændselsudgiften kunne indtjenes via elsalget, det forhold blev desværre mere og mere skævt i takt med at afgifterne steg på naturgassen. Prisforskellen kunne kun belaste varmeprisen som steg og steg og på et tidspunkt nåede man op på at en gennemsnitsforbruger skulle betale kr. 25.000 for at få leveret varme fra varmeværket. Der fulgte mange års kamp med at forklare politikerne at dette ikke kunne fortsætte og at det var meget urimeligt på de ca. 18.000 forbrugere som var tilsluttet barmarksværkerne.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker var et af de værker som var med helt fremme med kontakten til politikerne, godt hjulpet af de 2 foreninger Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Der blev sendt brev til den daværende energiminister Svend Auken og 2 gange var formanden for værkerne på besøg i energipolitisk udvalg hvor han sammen med repræsentanter for andre værker var bannerfører.

Den politiske hjælp kom efter mange års kamp, først med direkte økonomisk støtte til gældsnedbringelse og samlet fik Sdr. Herreds Kraftvarmeværker ca. kr. 13 mill. fra hjælpepakkerne som blev brugt til at afdrage gæld eller lave forbedringer på værkerne.

Den største hjælp kom dog i forbindelse med at Sdr. Herreds Kraftvarmeværker som én ud af 35 værker i 2012 fik tilladelse til at bruge biomasse som brændsel i stedet for naturgassen. Værket gik straks i gang med at ombygge værkerne og prisen er nu faldet med ca. 30% til stor gavn for forbrugerne og lokal samfundet i det hele taget.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker fremstår derfor i dag som et fremtidssikret varmeværk med en fornuftig varmepris.